torsdag den 31. maj 2012

GIRAF ELLER RÅDYR???

Det er blevet til endnu en kjole til Silkemarie. Stoffet er måske ikke så sommerligt men jeg har ikke nået, at få syet noget af det før ny.
Vi er ikke helt enig om hvad motivet på stoffet forstiller. Silkemarie mener det er en giraf og når man nu er meget stædig og vedholdende har jeg opgivet, at overbevise hende om at det er et rådyr;-))


mandag den 28. maj 2012

HYGGEHJØRNE I HAVEN

Jeg har syet pude til vores hængekøje, så vi kan ligge godt når vi trænger til en slapper. Vimplerne der hænger over hængekøjen har jeg syet i voksdug så de kan holde til både sol og regn. Og jeg er blevet så glad for mit lille hyggehjørne og har nydt det her i det gode pinsevejr.

Jeg har syet pink pompom bånd rundt i kanten af puden.


Der er kamp om hængekøjen nu, her har Silkemarie indtaget havens nye hyggeplads.

fredag den 25. maj 2012

FORVANDLING...

af farmors gamle sengetøj. Og det er blevet til en solsommergul kjole med lilla kanter. Og den måtte jeg da fotografere i haven i det dejlige solskin. Og Silkemarie blev glad for endnu en kjole til samlingen.

Utroligt hvad gammelt sengetøj kan blive til:-)

torsdag den 24. maj 2012

EN TUR I LUFTBALLON

Har syet denne kjole til Silkemarie. I øjeblikket er der ikke andet der dur end kjoler og jeg kunne ikke stå for det fine stof.

Jeg har brugt lyserødt skråbånd til kanten forneden og rundt i halsen samt en lyseblå knap til at lukke med.

GOD SOMMERDAG TIL ALLE

tirsdag den 22. maj 2012

FØRSTE OG SIDSTE GANG...

... At jeg syr et patchwork tæppe:)
Det har været længe undervejs og har voldt mig mange kvaler. Men nu er jeg endelig færdig og er godt tilfreds med resultatet.

Alle lapper er skåret og klar til at blive syet sammen.


Det færdige resultat:)