tirsdag den 27. november 2012

11 ÅR

Beathe blev 11 år og hun skulle selvfølgelig ha´ en kage.
Det blev til en lol-peace-cool-smilylagkage.

De hjemmebagte lagkagebunde er lagt sammen med kagecrem, flødeskum og friske jordbær. Ja jeg var heldig at finde friske jordbær midt i november:)
Kanten har jeg drysset med multifarvet hjertekrymmel.


Bogstaverne og peacetegn mm. er skåret ud i indfarvet marcipan. Peacetegnet er fyldt ud med sølvsukker kugler.

Da der skulle holdes fødselsdagsfest for pigerne fra Beathes klasse pyntede vi op Ude i det blå.
Der blev sat discokugle op og vi lavede denne baldakin af crepepapir. 

Der var bar så pigerne kunne lave deres egne børnedrinks.


Drinkskortet bød blandt andet på Isbjørn, Filur og Grøn slim.
Vi havde lavet isterninger af vingummibamser. De lå i vand i en ½ time og kom derefter i fryseren. 

Baren er åben:-)

De fik velkomstdrink som bestod af sprite med et frosent jordbær i. 

Bordet var pyntet med limefarvet servietter og limefarvede slikkepinde i glasset.

Menuen stod på Raclette og det var en stor succes, at pigerne selv skulle tilberede deres mad.
Sådan blev Beathe 11 år fejret.

tirsdag den 20. november 2012

NYT BETRÆK

Jeg har syet nyt betræk til ammepuden.
Det er syet af min farmors gamle dynebetræk i dette skønne gule mønster og det er lavet med brunt tittebånd.
Så nu ligger lille Loui godt når han spiser:))