torsdag den 20. februar 2014

FASTELAVN OG TRADITIONER


Silkemarie og jeg har lavet fastelavnsris. 
Et til Silkemarie og et til Loui, Beathe vil ikke have et fastelavnsris, hvilket Silkemarie ikke forstår. 
For her hjemme er traditionen nemlig at der til fastelavnssøndag bliver hængt slik og penge på ens fastelavnsris. Og om morgen bliver vi forældre "riset" op med fastelavnssangen.

Til vores pynt har vi brugt silkepapir, toiletrulle, maling og karton.
Silkemarie fik blandt andet lavet en fin sol og måne.
En rigtig hyggelig tradition:-)










lørdag den 8. februar 2014

HINKERUDE eller PARADIS

Jeg har lavet en hinkerude på gulvet i vores legerum, dem som man plejer at tegne med kridt, på gaden om sommeren. 
Denne her er dog lavet med  maskingstape, nemt og enkelt.

Som barn kaldte vi det, at hoppe i paradis, og vi brugte en hinkesten når vi hoppede. Først skulle hinkestenen lande på felt 1 dette felt hoppede man over og på vej tilbage tog man hinkestenen med sig ved at stå på et ben, derefter felt 2 osv. osv. Men tror der er mange forskellige måder at hoppe i paradis eller hinkerude på.